TNE-dag

6. april 2024

Er du og dine forældre nysgerrig på hvad det vil sige at gå på efterskole på TNE? Er der mere end to år indtil du skal på efterskole? Så tag dine forældre under armen og kom med til TNE-dag; en 4 timers smagsprøve på efterskolelivet på True North Efterskole. 

Sammen med elever fra TNE og andre nysgerrige unge i alderen ca. 10-13 år skal vi lave sjove aktiviteter, blive klogere på os selv og andre og skabe nye venskaber. Forskning viser at det er når vi træder ud af vores komfortzone OG skaber venskaber, at vi lærer og udvikler os allermest – og det er netop det vi skal!

Imens er dine forældre inviteret til forældreworkshop, hvor de gennem øvelser og inspiration får indblik i efterskoleåret på TNE. De vil høre meget mere om efterskolelivet, opleve forskningsinformeret pædagogik på egen krop og få et værktøj med hjem, som de selv kan bruge til at hjælpe dig som ung med at styrke dit personlige lederskab.

Tilmeld via formularen

Udfyld formularen herunder

TNE-dag d. 6. april 2024

  • (xx)xxxxxxxx
  • (xx)xxxxxxxx

TNE-Dag løber af stablen lørdag d. 6. april kl. 12:00-16.00. 

Inden programstart byder vi på en lækker brunch og mulighed for at få en rundvisning på skolen mellem kl. 11.15-12.00. 

Programmet er for unge i alderen ca. 10-13år og deres forældre. Gennem dagen vil der både være aktiviteter, hvor vi er delt op i en ung-workshop og en forældre-workshop, og andre tidspunkter, hvor vi laver aktiviteter sammen.

Det er gratis at deltage i TNE-dagen – det kræver blot en tilmelding her på siden.

Vores adresse er Havnevej 11, 7130 Snaptun.